fbpx

Hos Schak Nielsen er vi altid glade for din interesse.
Nedenfor finder du vores handelsbetingelser.

Vi glæder os til at betjene dig.

 

Handelsbetingelser SCHAK NIELSEN OG SØNS RØGERIER ApS, i det følgende benævnt Schak Nielsen.

1. KØB
Der er ikke indgået en bindende købsaftale med Schak Nielsen, før kunden har modtaget en ordrebekræftelse fra Schak Nielsen.

 

2. PRISER
Alle priser er i DKK og inkl. 25 % moms. Den på bestillingstidspunktet angivne pris er den gældende bestillingspris.

 

3. BETALING
Schak Nielsen godtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og bankoverførsel. Betalingen hæves fra kortet, når bestillingen afgives.

 

4. LEVERING
Schak Nielsen leverer varen på det angivne sted, på den angivne dato og inden for det angivne tidsrum. Der tages forbehold for trafikale og vejrmæssige udfordringer samt udsolgte varer, leverandørsvigt og trykfejl. Ordrer, der ikke er afhentet inden for det angivne tidsrum, tages med retur og kan afhentes i Schak Nielsens fysiske forretning i Svenstrup i dennes åbningstid. Ikke afhentede ordrer kan dog senest afhentes dagen efter aftalte leveringstidspunkt. Herefter destrueres ordren. Der krediteres ikke for ikke afhentede ordrer.

 

5. AFBESTILLING
Afbestilling er muligt indtil kl. 12.00 på leveringsdagen. Det er kun muligt at afbestille pr. telefon.

 

6. RETURNERINGSRET
Der er ingen returneringsret på fødevarer.

 

7. TVIVL
Alle tvivlsspørgsmål skal rettes telefonisk til Schack Nielsen.

 

8. ORDRER VIA WEBSHOP
Nedenstående omfatter ordrer afgivet i Schak Nielsens webshop.

a. BETALING OG BELØB
Schak Nielsen godtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og bankoverførsel. Betalingen vil blive trukket fra kundens konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK og inkl. moms.

b. LEVERING
Schak Nielsen tilstræber at afsende ordrer, der er indgået inden kl. 17.00, samme dag. Ordrer indgået efter kl. 17.00 sendes næstfølgende hverdag. Schak Nielsen leverer til hele Danmark. Fragtpriser starter fra 49 DKK. Varer vil blive leveret på leveringsadressen, der angives ved bestillingen, medmindre andet er aftalt. Schak Nielsen leverer ikke til udlandet (gælder også Færøerne og Grønland). Kundens varer kan sendes med PostNord, DAO, Bring eller GLS. OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet, vil pakken blive flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket kunden får besked om. Opstår der problemer, kontakt da kundeservice. Der leveres varer alle ugens hverdage. Vare vil blive leveret 1-3 hverdage efter bestillingstidspunktet. For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer.

c. REKLAMATIONSRET
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Schak Nielsens reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Kunden kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader, begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Kunden skal reklamere i “rimelig tid” efter at have opdaget manglen/fejlen. Schak Nielsen vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang. Læs mere om reklamationsret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten skal varen sendes til Schak Nielsens adresse (angivet nederst på siden). Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.

d. REFUSION
Såfremt der er tale om refusion, skal kunden medsende bankoplysninger i form af konto- og registreringsnummer., så det aftalte beløb kan overføres. Oplysningerne kan uden risiko oplyses pr. mail eller anden elektronisk form, da der ikke er tale om følsomme oplysninger. Oplysningerne vil kun vil blive anvendt til opfyldelse af refusionen.

e. RETURRET
Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i Schak Nielsens webshop. Perioden regnes fra den dag, hvor kunden;
– modtager ordren.
– får den sidste vare i fysisk besiddelse, såfremt det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis eller af flere omgange.
– får det sidste parti eller sidste del i fysisk besiddelse, såfremt det drejer sig om aftale af levering af varer, der består af flere partier/dele.
– får den første vare i fysisk besiddelse, såfremt det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.

Returneringsomkostninger skal kunden selv afholde. Fortrydelse skal anmeldes til Schak Nielsen senest 14 dage efter købet, og fra fortrydelsen skal Kunden senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelsen skal gives pr. mail på info@schaknielsen.dk. I meddelelsen skal kunden gøre tydeligt opmærksom på, at fortrydelsesretten ønskes benyttet. Såfremt kunden ønsker at sende varen retur, skal kunden udfylde den vedlagte returseddel og sende varen til Schak Nielsens adresse (angivet nederst på siden). Kunden kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.

f. VARER UNDTAGET FORTRYDELSESRETTEN
Følgende varetyper er ikke omfattet af fortrydelsesretten:
– Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
– Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen.
– Varer, der grundet sin art bliver uløseligt blandet sammen med andre ved levering.
– Varer, hvor plomberingen er brudt.
– Udførte ikke-finansielle tjenesteydelser, hvis levering af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.
– Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.
– Aviser, tidsskrifter eller magasiner dog undtaget abonnementsaftaler for sådanne publikationer.
– Aftaler, indgået på offentlig auktion.
– Varer, der forringes eller forældes hurtigt.

g. RETURNERING
Kunden skal sende ordren retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter at kunden har gjort brug af fortrydelsesretten. Kunden skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering. Ved returnering er kunden ansvarlig for at varen er pakket ordentligt ind. Kunden skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen i pakken. Ekspeditionen går hurtigere, hvis kunden ligeledes udfylder og vedlægger Schak Nielsens Fortrydelsesformular. Kunden bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, at Schak Nielsen har modtaget den retur. Schak Nielsen modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

h. VARENS STAND VED RETURNERING
Kunden hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Kunden kan med andre ord prøve varen, som hvis kunden prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover det, der ovenfor beskrives, betragtes den som brugt, Hvilket betyder, at kunden ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur, må kunden altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.

i. TILBAGEBETALING
Fortryder kunden købet, får kunden det beløb, kunden har indbetalt til Schak Nielsen retur. I tilfælde af en værdiforringelse, som kunden hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Ved anvendelse af fortrydelsesretten refunderes alle betalinger, modtaget fra kunden, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af kundens valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, Schak Nielsen tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor Schak Nielsen har modtaget meddelelse om kundens beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som kunden benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre kunden udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Schak Nielsen kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil Schak Nielsen har modtaget varen retur, medmindre kunden inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

 

9. KLAGEMULIGHEDER
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Kunden kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus. Link: Klageportal for Nævnenes Hus. Såfremt kunden er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan kunden angive sin klage i EU-Kommissionens online klageplatform. Platformen findes her: https://ec.europa.eu/consumers/odr/. Angiver kunden en klage her, skal kunden oplyse vores E-mail adresse: info@schaknielsen.dk

 

SCHAK NIELSEN OG SØNS RØGERIER ApS
Atletikvej 19
9230 Svenstrup J
CVR nr.: 32329012
Telefon: +45 98 38 25 50
E-mail: info@schaknielsen.dk