Nemme retter – når hverdagen er travl
Som standard laves alle vores nemme retter til 2 personer, men vi kan også levere til rigtig mange eller blot en person – ring og bestil.
Cremet fiskesuppe
Hjemmelavet fiskesuppe med rødtunge, Karl Johansvampe, champignon, porrer, løg og karry.
Til 2 personer pris kr. 89,00
Lakselasagne
Hjemmelavet lakselasagne med fuldkornspasta, ost, spinat og tomatsauce.
Til 2 personer pris kr. 99,00
Baconbagt hvid fisk
Hjemmelavet baconbagt hvid fisk med soltørrede tomater, røget paprika, champignon og porrer i flødesauce.
Til 2 personer pris kr. 99,00
Laksefarseret rødspættefilet
Hjemmelavet fyldt rødspættefilet med laksefars, porrer og gulerødder i hvidvinsflødesauce.
Til 2 personer pris kr. 99,00
Fiskemand til min. 2 pers.
• Røget laks m/ asparges
• Krebsehalesalat
• Rødspættefilet m/ remoulade
• Naajaq-rejer med mayonnaise
Pris pr. pers. kr. 89,00
Fiskemanden laves til minimum 2 personer, men kan selvfølgelig bestilles til ønsket antal personer.
Billedet viser en fiskemand til 2 personer.
Glutenfri Fiskemand til min. 2 pers.
- Røget laks m/ asparges
- Krebsehalesalat
- Rødspættefilet (glutenfri panering) m/ remoulade
- Naajaq-rejer med mayonnaise
- Glutenfrit brød
Pris pr. pers. kr. 119,00
Fiskemanden laves til minimum 2 personer, men kan selvfølgelig bestilles til ønsket antal personer.
Billedet viser Fiskemand til 2 personer.
Fish & Chips
Den ægte Fish & Chips med torsk i øldej, rustikke kartofler og hjemmelavet tartarsauce. Det smager himmelsk – prøv selv.
Pris pr. stk. kr. 75,00
Serveringsklar tapas
– både nemt og lækkert
Findes der noget hyggeligere end at sidde i godt selskab omkring bordet og nippe til forskellige lækre småretter? Schak’s tapas er den nemme vej til fantastisk gæstemad og kan serveres til frokost, forret eller som let hovedret.
Tapas er oprindeligt en spansk spise, der nydes i solen på de mange små spanske barer. Det er ikke uden grund at tapas ofte forbindes med socialt samvær, for de små retter levner masser af tid til samvær og hygge. En god tapas med forskellige lækkerier skal vi selvfølgelig ikke gå glip af, selv om vi lever på de nordlige breddegrader.
Hos Schak har vi hentet inspiration fra de spanske tapas menuer og kombineret dem med danske specialiteter samt nye nordiske trends. Det afspejles i vores to lækre tapas anretninger med fiskespecialiteter samt spændende fisk- og vildtspecialiteter.
Årstiderne skifter også hos os og sammen med dem årstidernes friske råvarer . Derfor har vi faktisk flere fantastiske tapas anretninger med små lækkerier, der skifter alt efter årstidens friske råvarer – også de er lige til at servere for dine gæster.
Vores tapas er altid frisklavet, flot pyntet og klar til servering. Vælg mellem Fisk- & Vildttapas, Fisketapas eller årstidens tapas inkl. lækkert mørkt brød.